Assassin's Creed hører ikke længere kun til på de stationære konsoller, for Assassin's Creed III: Liberation er nu officielt blevet annonceret til PS Vita.
I spillet tager man ikke længere kontrol over Connor, men i stedet den kvindelige snigmorder Aveline de Granpré, hvilket altså skulle give mulighed for en helt ny historie.
Det forlyder også at Assassin's Creed III: Liberation vil blive udgivet som del af sin helt egen PlayStation Vita-pakke, hvor man altså får spillet og en hvid Vita. Det hele udkommer for øvrigt på samme tidspunkt som på de andre formater, og altså vil du kunne spille løs fra den 31. oktober.