It Takes Two har solgt over 10 millioner eksemplarer

Josef Fares' seneste er bare et gigantisk hit, det må man sige.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-02-06

Hvorimod at det ikke er alle filmfolk der får succes ved at overgå til spilbranchen, så må man give Josef Fares at han fra start af har haft vind af sejlene sammen med sit studie, Hazelight. Deres seneste spil, It Takes Two, er uden tvivl deres største succes.

Tilbage i juli 2022 afslørede studiet, at de havde solgt hele syv millioner eksemplarer af spillet, men siden da? Ja, så er der sat yderligere tre millioner eksemplarer til. Det har de afsløret via Twitter:

<social>https://twitter.com/HazelightGames/status/1621494307235438592</social>

Josef Fares siger at de er ved at udvikle deres næste spil, og har teaset det i flere omgange. Mon vi snart ser mere? Lige meget hvad så ved vi at det ligeledes kommer til at være struktureret rundt om lokal co-op.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage