Ubisoft+ lader til at blive lanceret på Xbox lige om lidt

Vi har vidst at tjenesten ville lande på platformen i noget tid.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-02-07

For omkring et år siden afslørede Ubisoft via en pressemeddelelse, at deres egen tjeneste, Ubisoft+, ville udkomme på Xbox-platformen eftersom den på daværende tidspunkt kun var tilgængelig på PC. Som de fleste sikkert allerede har gættet, eller vidste i forvejen, så giver tjenesten adgang til et bibliotek af Ubisoft-titler for en fast månedlig sats.

Siden da, altså for over et år siden, så har vi ikke hørt mere til tjenesten, men nu tyder noget på at det vil ske snart. TrueAchievements kan nemlig rapportere efter at have scannet databasen, at der er masser af kildefilder der er blevet tilføjet til diverse Ubisoft-spil, der indikerer et Ubisoft+ overlay.

Det lader dog ikke umiddelbart til at Ubisoft+ bliver en del af Game Pass, så du skal af med cirka €14,99 hver måned for at få adgang til alle spillene.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage