En del af den nye PlayStation Plus-tjeneste er at tilbyde trial-udgaver, prøveversioner, til de største spil, hvor du har mulighed for at spille et par timer uden at skulle betale, for så at fortsætte hvorfra du slap, hvis du altså vælger at investere.
Sådan en prøveversion er nu tilgængelig for God of War: Ragnarök, og mere specifikt er det muligt at prøve de første tre timer af spillet inden du beslutter dig.
Godt nok har spillet solgt langt over 11 millioner eksemplarer, men det betyder ikke at der ikke er flere der er interesserede i at prøve det.
Det kræver PlayStation Plus Premium.