Skal man tro på chefen for den amerikanske afdeling af PlayStation, Jack Tretton, handler det ikke om at være først ude med en konsol, men i stedet om at have den bedste maskine på markedet. Det fortæller han alt sammen i et nyt interview med GTTV, hvor han altså flere gange understreger at det handler om kvalitet.
"In a perfect world you want the best machine that ships first that's cheapest. But the number one goal is to be the best machine and that's what we're always focused on." lyder det fra Tretton.
Er dette den første anerkendelse af at PlayStation 4 nok ikke vil udkomme før den næste Xbox, eller er der i stedet bare tale om lidt indlært PR-snak fra Tretton?