Der havde gået rygter om at Sony ville sænke prisen på PS Vita under selskabets E3-pressemøde, men sådan blev det ikke, og det lader heller ikke til at der er noget prisfald på vej. Tværtimod siger Shuhei Yoshida fra Sony, at man ikke har nogen planer om at sænke prisen i år.
På den anden side ville Yoshida næppe erkende det allerede nu, hvis der var planer om et prisfald. Altså kan spekulationerne fortsætte. Han tilføjer også, at Sony valgte ikke at vise flere PS Vita-spil under konferencen for at korte den ned. Spørgsmålet er så bare, om det ikke havde været smartere at skære Sonys børnebogssatsning væk i stedet...