Det har stået klart i noget tid at Blizzard ville løfte sløret for de eksakte datoer på de kommende åbne beta-tests af Diablo IV under IGN's Fan Fest, som er løbet af stablen i denne weekend.
Og nu har vi alt den information vi har brug for. Det er blevet afsløret at der først og fremmest er en Early Access-weekend for dem der har forudbestilt, og den afholdes mellem d. 17 og 19 marts.
En uge efter er der åben beta, som bliver tilgængelig for alle spillere på alle platforme fra d. 24 til 26 marts. Spillere kan i begge omgange spille hele den første akt, og der er en level cap på 25, så der er altså tale om en god portion af det samlede spil.
Der kommer desuden til at være mere information om disse tests d. 28 februar i et dedikeret livestream.