Det lader til at Sony har købt studiet Ballistic Moon

De har efterhånden købt stort ind med Bungie, Housemarque, Firesprite og Bluepoint.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-02-20

Sony har, sideløbende med at de har købt ret så store studier som Bungie og Insomniac, købt lidt mindre studier som Firesprite og Valkyrie Entertainment, og noget tyder på at de har tilføjet endnu et studie i sidstnævnte kategori.

Som det blandt andet fremgår fra den engelske finansdataplatform PitchBook, så fremgår det at det ret nye engelske studie Ballistic Moon er "acquired/merged" med Sony.

Sony er også selv kommet til at nævne Ballistic Moon som et førstepartsstudie i diverse jobopslag, som man blandt andet kan se hos GamingBolt.

Sony har ikke selv bekræftet dette, men det er vel kun et spørgsmål om tid. Rygterne peger lige nu på at studiet arbejder på en PlayStation-eksklusiv ved navn "Project Bates".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage