Et af de spil Ubisoft har annonceret på E3-messen til Wii U er Rabbids Land. Denne gang invaderer de franske kaniner en forlystelsespark for at skabe kaos. Kærlighedstunneller, spøgelseshuse, rutsjebaner og andre attraktioner vil udgøre grundlaget for en stor bunke minispil. Festspillet vil kunne spilles med op til fem spillere samtidigt, både med og mod hinanden.
