Flere insidere har i flere omgange peget på at Sony står til at afholde en større PlayStation Showcase i løbet af forsommeren, og nu er der kommet mere konkrete informationer på bordet.
Jeff Grubb har, i forbindelse med sit Game Mess-podcast, slået fast at den her præsentation vil ske før E3, og at den vil sparke gang i "PS5-platformens anden fase".
Du kan lytte til episoden her, og her siger Grubb adskillige gange at den præsentation bliver "massiv", altså kan vi forvente et hav af store afsløringer, som alle skal sælge ideen om at der er masser af spændende på vej til PS5.
Glæder du dig?