Elden Ring får officielt en stor udvidelse

The Shadow of the Erdtree-udvidelsen er under udvikling.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-02-28

For nylig fejrede Elden Ring sit første jubilæum, og her blev fans en smule skuffede eftersom at FromSoftware i første omgang ikke løftede sløret for den centrale udvidelse til spillet mange havde håbet på.

Men nu er det altså blevet bekræftet. Via Twitter har FromSoftware løftet sløret for den første store udvidelse, som vi nu ved hedder Shadow of the Erdtree. Der er dog kun et enkelt billede, der viser en Tarnished på en hvedemark omgivet af spøgelser.

Der er ingen udgivelsesdato, men de arbejder officielt på det.

<social>https://twitter.com/ELDENRING/status/1630478058103734274</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage