Capcom vil afsløre mere om deres kommende spil i næste uge

Hvad mon de har tænkt sig at vise?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-03-03

Capcom har afsløret, at de afholder en ganske særlig Spotlight Showcase d. 9 marts kl. 23:30 dansk tid. De har allerede slået fast at de kommer til at fokusere på kommende titler som Resident Evil 4, Mega Man Battle Network, Exoprimal og Monster Hunter Rises Sunbreak-udvidelse til PlayStation og Xbox.

Men der er naturligvis også plads til overraskelser, eftersom de arbejder på Pragmata, Dragon's Dogma 2 og en direkte efterfølger til Monster Hunter: World, som vi ved de arbejder på.

Skal du se med?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage