Sonys PS5-konsol er bare, ganske enkelt, et gigantisk hit, og har været det fra start af. Sony har dog slået fast at siden juleperioden har det været meget lettere at få fingrene i en, og det vidner salgstallene også om må man sige.
De nyeste tal fra GFK (via GamesIndustry) afslører at salget i England i februar måned er steget hele 300% sammenlignet med sidste februar, faktisk er det 316%, som primært skyldes forbedret udbud - og naturligvis kontinuerlig skyhøj efterspørgsel blandt forbrugere.
Ikke bare det, salget steg også 27% sammenlignet med måneden forinden, så alt tyder på at Sony kun kan se frem til bedre salgstal som året skrider frem.
Xbox-salget er tværtimod faldet 5.3%, og Switch-salget er på vej igennem gulvet med et fald på 29% årligt, men det skyldes nok også at det er den samme konsol som har været til salg meget, meget længere.