E3 blev besøgt af 47.500

Dato og sted for 2013 kommer snart
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-06-08

E3 er slut, og det betyder traditionen tro, at arrangørerne fra ESA deler lidt tal omkring messen. I alt 47.500 personer deltog i dette års E3, der ifølge arrangørerne har medført omkring 30.000 hotel-bookinger, og trukket en omsætning på $40 millioner til Los Angeles.

For første gang i årevis har ESA ikke annonceret, hvor og hvornår næste års E3-messe skal holdes. Det skyldes formodentlig, at der er opstået en mindre tvist mellem de lokale myndigheder og ESA, der vil forsikres om, at det stort stadion-byggeprojekt med start næste år ikke vil forstyrre messen, skriver Joystiq. Nærmere detaljer om E3 2013 skulle komme snart.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage