Motorsave i nyt Gears of War

Det er ikke rigtig Gears uden
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-06-08

Motorsavsbajonetten vender tilbage i det kommende Gears of War: Judgment. Det siger seriens skaber Cliff Bleszinski til Joystiq, og fortæller også, at motorsavene faktisk var en vigtig del af Epics overvejelser omkring hvornår spillet skulle foregå.

"Vi havde afsluttet Gears 3, og det klarede sig åbenlyst godt, så en prequel virkede som det næste logiske skridt. Så vi begyndte at kigge på tidslinjen og hvad vi kunne gøre med den. Jeg kiggede på E-Day og tænkte, 'jaeh, der er ikke nogen motorsvag på E-Day'. Det tog COG'erne lidt tid at regne ud, at Locusterne havde tyk hud, og at deres bajonetter knækkede, den slags".

For motorsaven er tilsyneladende en essentiel del af Gears of War. Derfor udlukker Bleszinski også et spil, der foregår under de såkaldte Pendulkrige.

"Så har man hverken motorsave eller monstre. Så er det ikke Gears of War længere. Så vi kiggede på tidslinjen og regnede ud, at der er et vindue der, nogle måneder efter Emergence Day, hvor menneskeheden var blevet ramt og hurtigt fik styr på deres lort og regnede ud, hey, lad os sætte en motorsav for enden a geværet - det skal nok hjælpe. Så det er tidsrammen for spillet".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage