Eternal Darkness 2 stoppet?

Silicon Knights problemer vokser
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-06-11

Skal man tro de nyeste rygter fra Neogaf, skulle en efterfølger til Eternal Darkness have været i udvikling hos Silicon Knights. Selvsamme rygte fortæller dog også hvordan produktionen nu er blevet nedlagt, efter en domstol slog fast at den canadiske udvikler skyldte Epic adskillige millioner dollars.

Nintendo som havde hyret Silicon Knights til at udvikle efterfølgeren, skulle ikke have haft nogen interesse i også at betale den ekstra gæld Silicon Knights lige pludseligt stod med (og som skulle ud af verden for at holde udvikleren kørende), og derfor skulle projektet altså nu være aflyst.

Der er ingen kilder på denne historie, og derfor er den altså ikke mere end et rygte indtil videre. Men mon ikke vi snart hører en kommentar fra Silicon Knights?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage