Der har løbende været snak i branchen om hvorvidt vi, ligesom sidst, vil få en "Pro"-udgave af de to centrale konsoller på markedet for at forlænge generationen lidt, eller om begge producenter vil gå direkte videre til det næste store spring.
Insider Tom Henderson lader dog til at vide med sikkerhed, at Sony arbejder på en PS5 Pro, og at denne bør lande på markedet næste år. I en ret detaljeret artikel ovre hos Insider Gaming bekræfter Henderson endegyldigt at en PS5 Pro er på vej:
"Insider Gaming sources have confirmed that the PS5 Pro is in development and could release with a tentative release date of late 2024."
Det er ikke det samme stykke hardware som den udgave af konsollen med et ekstern diskdrev, der forventes at blive lanceret inden september, dette er en redesignet konsol med forbedret ydeevne, hvor særligt forbedret Ray Tracing er et fokus, angiveligt.
"Just like with the PS4 to the PS4 Pro, we can generally guess pretty confidently that the PS5 Pro will have increased visuals, performance, and speeds. But as for leaked details, we'll have to wait until a later date to release those," siger Henderson.