Danske Playdead har i mange, mange år efterhånden arbejdet på deres næste spil, der endnu ikke har nogen titel. Forskellige enigmatiske billeder har, måske, vidnet om et fokus på sci-fi, men også det er rent gætteri.
De hyrer dog stadig nyt talent ind for at forme spillet, så derfor er de til stede ved GDC-messen, der kører lige om lidt. I samme ombæring har de også givet os et nyt billede fra det kommende spil. Ligesom med de andre billeder er det umiddelbart svært at se om det er concept art, eller er taget direkte fra et stykke fungerende software.
Vi må, igen, væbne os med tålmodighed.
<social>https://twitter.com/Playdead/status/1636386942131765249/photo/1</social>