Microsoft-advokater nævner "Superman" som et eksklusivt PlayStation-spil

Men de mener nok bare Spider-Man.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-03-19

Som du sikkert ved er Microsoft og Sony fortsat i stor strid om hvorvidt Microsofts køb af Activision Blizzard bør godkendes af diverse myndigheder rundt omkring i verden. Det betyder også at der rent juridisk er en masse information om begge virksomheder der er sluppet ud som en del af de her myndigheders efterforskninger.

Eksempelvis har Microsoft bedt om adgang til viden om Sonys planer for PlayStation de kommende år, og i en lille tekstbid, som er udkommet som en respons fra Microsofts advokater, så står der følgende:

"This figure shows that the impact of PlayStation exclusive release on Xbox console sales is -. This applies for "big" titles like God of War or Superman. There has never been evidence that exclusivity of one single franchise can drive console sales".

Denne er blevet klippet ud af brugere på ResetEra, der mildest talt klør sig i den kollektive hovedbund over hvad der egentlig foregår her. Mener de Spider-Man?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage