Rian Johnsons Star Wars-trilogi er nu angiveligt skrottet

Det kommer ikke bag på os, når man tager i betragning hvor lidt bevægelse der har været.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-03-27

Kort før Star Wars: The Last Jedi fik premiere afslørede Disney at de havde givet instruktør Rian Johnson en hel Star Wars-trilogi, og det blev samtidig slået fast at denne nye trilogi ville bevæge sig helt væk fra Skywalker-familien.

Men det er efterhånden mange, mange år siden, og siden da har Johnson underskrevet en lukrativ aftale med Netflix om at lave flere Knives Out-film. Så det kommer ikke som nogen overraskelse at et nyt rygte peger på at Johnsons planlagte Star Wars-film er skrinlagt.

Engelske Small Screen siger at de har snakket med en kilde tæt på hele sagen, som siger følgende:

"The last I've heard, Disney has given Johnson's trilogy the axe. It's been problematic for Disney and Lucasfilm as they love Johnson and his work, but they just cannot get passed the fans' poor reaction to The Last Jedi."

Disney har det seneste stykke tid droppet en lang række Star Wars-film, og det er nu tilsyneladende kun Taika Waititis film der er på skinner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage