Hvis du har en Android-telefon kan du nu hente Microsofts Xbox Live-app kaldet My Xbox Live. Her kan du tjekke meddelelser, redigere din avatar, læse nyheder og kigge på dine achievements.
Hvis du har en iOS-enhed, er app'en hertil også blevet opdateret med en funktion kaldet Discover. Her kan man også gå på udkig efter videoindhold til sin Xbox 360, og bruge app'en til at pause og spole i de videoer, man ser.
Microsofts community-mand Major Nelson skriver, at disse nye funktioner ikke har noget med den kommende SmartGlass-funktionalitet at gøre.
Derudover understøtter iOS-app'en nu også Retina-skærme.