De fleste store udgivere har holdt munden lukket omkring årets E3-messe, som af flere beskrives som værende "i fare", da opbakningen bag er dalet de sidste mange år. Ubisoft havde som den eneste store udgiver lovet en tilstedesværelse, men her kort efter har de på overraskende vis fortrudt.
De har afsløret, via en meddelelse til VGC, at de dropper E3 2023 til fordel for en dedikeret Ubisoft Forward, der afholdes i Los Angeles d. 12 juni.
Det er dagen før Xbox-showet og den dedikerede Starfield Direct. Desuden forventes det at PlayStation ligeledes planlægger noget i enten maj eller juni.
Glæder du dig?