Cyberpunk 2077-salg sikrer det andetbedste år for CD Projekt RED

Det fornyede salg sker på baggrund af Edgerunners-serien, blandt andet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-01

CD Projekt RED's aktiekurs er stadig ikke kommet sig efter Cyberpunk 2077-lanceringen, hvor man også ville kunne argumentere for at den var kunstigt oppustet på ren hype, men de har dog kunne præstere et ret godt finansår sidste år, og ligeledes i år er det godt bedre end forventet.

De har for nylig fremlagt finansresultater, hvor det fremgår at de kan fremvise cirka $222 millioner i omsætning, hvoraf de cirka $80 millioner er overskud. Det gør det til studiets andetbedste finansår til dato.

Det skyldes primært den fornyede interesse i Cyberpunk 2077 efter en række afgørende tekniske rettelser, en dedikeret PS5/Xbox Series-opgradering og Edgerunners-serien på Netflix.

"The popularity of the series and the positive reception of the update, released a week before the premiere, had a notable effect on Cyberpunk sales and general sentiment around the game, as evidenced by gamers' reviews. This is a clear sign that deeper involvement in our franchises and expanding their reach is the right way to go. Another important event supporting the Cyberpunk franchise will be the release of Phantom Liberty - a large expansion scheduled for this year," siger studiet.

Spiller du det stadig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage