Det koreanske ministerium for kultur, sport og turisme har meddelt, at de agter at forbyde kommercielt salg af items i spil (det vil sige ting som våben, rustning, udstyr, hatte, heste mv.) for at forhindre studerende i at spille deres tid.
Detaljerne vil blive offentliggjort næste måned, og ifølge GamesIndustry.biz vil al handel med virtuelle items tilsyneladende blive forbudt.
Det gælder også brugen af automatiserede programmer og bots, der indsamler items for spilleren med henblik på salg. Ministeriet mener at op mod 50 procent af alle items, der bliver solgt, er anskaffet på denne måde, og at handlen bidrager til mange problemer i samfundet, herunder kriminalitet blandt teenagere.
Strafferammen for at sælge virtuelle items vil være op til 250.000 kroner i bøder og op til fem års fængsel, så de mener det åbenbart ganske alvorligt.
Hvad effekten bliver på MMO-spil og andre free-to-play-titler, der lever af at sælge items til deres spillere, står ikke klart endnu.