Det er usædvanligt, at spil "går guld" hele tre måneder før udgivelsen. Men det er altså tilfældet med Final Fantasy XVI fra Square Enix, som på Twitter har meddelt, at spillet er gået guld og det udkommer eksklusivt til PlayStation 5 d. 22. juni.
Final Fantasy XVI blev annonceret tilbage i 2020, men producer Naoki Yoshida har tidligere udtalt, at udviklingen af spillet blev ret kraftigt påvirket af COVID-19 pandemien. Derfor har Square Enix har været forsigtige med at sætte en releasedato på spillet, indtil sommeren 2023 kom på bordet. Den lader bestemt til at holde, når spillet nu bliver annonceret færdigt så lang tid før udgivelsen.