Det har nærmest været betagende at følge Capcoms udvikling de seneste år, eftersom de må siges at have bjerget skuden, og oplever det ene succesfulde årsregnskab efter det andet grundet bundsolide spillanceringer.
På det seneste har de lanceret det uhyre succesfulde Resident Evil 4, og det har sikret dem den højeste aktiepris nogensinde i firmaets i historie. Industrianalytiker Serkan Toto har noteret via Twitter, at firmaets aktiepris ramte 4865 yen, som er rekord for Capcom. Den faldt en smule efter til 4850 yen.
<social>https://twitter.com/serkantoto/status/1642724065030082560</social>
Deres næste spil er Exoprimal, efterfulgt af Street Fighter 6, så spørgsmålet er om de kan fastholde samme momentum. Hvad tror du?