Rygte: Der er måske en specialdesignet Starfield-controller på vej

Okay, den ser ret fed ud.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-04

Det forventes så sandelig at Microsoft har i sinde at malke lanceringen af Starfield til sidste dråbe, og at de også vil lancere en eller anden form for specialdesignet konsol. Det er dog ikke bekræftet, men noget tyder på at vi nu har set det første billede af en specialdesignet controller med Starfield-tema.

Insider IdleSloth har fået tilsendt billeder af controlleren fra en kinesiske kilde, og det er senere hen blevet bekræftet at der ikke er tale om et fan-designet produkt, men et officielt et af slagsen. Det er der dog delte meninger om, eftersom skaberen bag angiveligt forsøger at sælge den via en kinesisk hjemmeside, det har brugere på ResetEra fundet ud af.

Du kan se billederne via Twitter herunder - vi afventer endnu officiel bekræftelse fra Microsoft og Bethesda, så tag det hele med et gran salt for nu.

<social>https://twitter.com/IdleSloth84_/status/1642909855538110468</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage