Disney har løftet sløret for tre nye store Star Wars-spillefilm

Den ene instrueres af Logan-instruktør James Mangold.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-08

Her i weekenden løber Star Wars Celebration af stablen, og Disney har ledt an med at give en opdatering på de projekter der er i støbeskeen. Via Starwars.com har de løftet sløret for tre nye spillefilm, som dog ikke er nogen sammenhængende trilogi, men tre separate projekter.

Det første er en kronologisk efterfølger til Star Wars: Rise of Skywalker, og her vender Daisey Ridley sågar tilbage som Rey. Den finder sted mange år efter begivenhederne i den seneste film, og instrueres af Sharmeen Obaid-Chinoy.

James Mangold, instruktøren bag Logan, skal vende tilbage til "The Dawn of the Force", og vil primært fokusere på The Old Republic, en tidsperiode der endnu ikke er blevet udforsket af Star Wars-film og tv-serier.

Dave Filoni skal fortælle en historie i samme tidsperiode som serierne The Mandalorian, Ahsoka og flere andre tidligere har udforsket, men den beskrives som en slags kulmination på de historier der lige nu er ved at blive flettet sammen.

Der lader ikke til at være nogen sammenhængende trilogi under udvikling.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage