Rygte: Avatar: The Last Airbender live-action serie er blevet skubbet til 2024

Og det er selvom at optagelserne blev færdige sidste sommer.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-11

Det er efterhånden et år siden at selve optagelserne på den kommende live-action serie baseret på den berømte animerede serie, Avatar: The Last Airbender, blev gjort færdig. Lige siden har Netflix befundet sig dybt i postproduktion med henblik på at sparke gang i serien i 2023, men noget tyder på at det ikke kommer til at se.

Moviesr.net kan rapportere, at førnævnte postproduktion tager længere end normalt, og at Netflix angiveligt kigger på en ret stram streaming-plan for resten af året, der ikke nødvendigvis har plads til en serie af denne kaliber.

Dermed lader det til at serien er blevet skubbet til tidligt i 2024, men vi afventer fortsat reel information fra Netflix selv, der forventes at vise os de første glimt af serien indenfor de næste par måneder.

Ser du frem til serien?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage