For nylig kunne insider Tom Henderson berette i en artikel, at Sony arbejder på en ny håndholdt spilkonsol, der dog ikke som sådan kan betragtes som en efterfølger til PlayStation Vita. Det er snarere en cloud-baseret controller med en skærm, som så udelukkende bruges til Remote Play via en PS5 - altså kræver den en PlayStation 5-konsol for at fungere.
Kodenavnet er angiveligt Q Lite, og i et nyt podcast slår han sågar fast, at vi kan forvente en lancering omkring november sammen med en masse anden Sony hardware, deriblandt en PS5 med et ekstern diskdrev, gaming in-ears og nye headsets.
"It is going to release between the PS5 Pro, which is end of 2024 at the moment, and the new PS5 with a detachable disc drive [coming at] the end of this year. At this moment in time, it's going to release towards the end of this year. A lot of people said it's going to be 2024, but at the moment, it's looking like November."
Naturligvis gør det det lidt lettere at dele fjernsynet derhjemme, hvis du kan spille på en håndholdt i glimrende opløsning. Hvad synes du om ideen?