Den ikoniske titelmelodi til samtlige Super Mario-spil bliver nu indviet i The Library of Congress - et katalog over musik, der har haft en kulturel signifikant indflydelse i amerikansk historie. Video Games Chronicle rapporterer om nyheden, og tilføjer, at det er det første stykke musik fra spil, der tilføjes til samlingen.
Titelmelodien tilføjes til det, der hedder The United States National Recording Registry, hvor bl.a. 'Sweet Dreams' af Eurythmics og 'Imagine' af John Lennon også blev tilføjet i år. Kongressen forklarer samlingen som:
"These recording are not necessarily selected as the 'best' recordings of all time, but rather as works of enduring importance to American culture and, hence, in need of permanent preservation by either the Library of Congress or another qualified institution"
Super Mario-titelmelodien er blot det første, men hvilke andre titelmelodier, synes I fortjener at være en del af samlingen?