Hogwarts Legacy har solgt som varmt brød

Ifølge Brand and Marketing Manager hos Warner Bros., har Hogwarts Legacy solgt virkelig godt.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2023-04-16

Senior Brand and Marketing Manager hos WB Games, Arien Darby, har på LinkedIn meddelt at Hogwarts Legacy har solgt mere end 12 millioner eksemplarer i løbet af de første to uger, det var på markedet og har i samme periode genereret indtægter for mere end 850 millioner dollars, svarende til mere end 5.75 milliarder kroner. Og det var altså på bare to uger.

Efter 1 måned nåede spillet desuden at blive det bedst sælgende spil i 2023 i USA og har allerede solgt mere end Elden Ring.

På LinkedIn skriver Arien Darby:
"As I reflect on my role as the brand marketing lead for Hogwarts Legacy, the success of our campaign still feels surreal after such an epic 5+ year odyssey."

WB Games har hentydet at der både er en efterfølger og udvidelser til det første spil i støbeskeen, men der er endnu ikke officielt annonceret nogen af delene.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage