Jonathan Majors er blevet droppet af agent og bureau

Og Marvel leder angiveligt efter en erstatning til Kang-rollen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-19

Skuespilleren bag Kang the Conqueror, Jonathan Majors, blev for nylig arresteret i New York, og er lige nu under tiltale for overfald, vold og "strangulation". Han påstår indædt at han er uskyldig, og skal stilles for retten i næste måned. Men allerede nu tyder noget på at en række professionelle organisationer har taget afstand fra ham.

Som Soundvenue skriver er Majors nemlig blevet droppet af hans talentmanager Entertainment 360 og PR-bureauet Lede Company, og det har fået nogen til at spekulere på om hvorvidt der ulmer mere under overfladen, end det der er blevet kommunikeret ud indtil videre.

Ikke bare det, som TheDirect skriver via insider Jeff Sneider, så er Marvel i fuld gang med at finde en udskiftning til Kang-rollen, skulle Majors være skyldig

"Even though there hasn't been any movement on the Jonathan Majors front, I've heard that's the kind of actor, who, like, if Jonathan Majors got the boot as Kang, someone like Damson Idris is the type of the person that [Marvel] may look at to replace him if that, in fact, happens,"

Det skal dog siges at netop om hvorvidt Majors er ude som Kang, det er der delte meninger om. Faktisk siger Deadline at Marvel slet ikke er begyndt at tænke i de baner:

"Deadline hears there's been zero conversations in the Marvel camp to drop Majors from the MCU."

Igen, Majors er endnu ikke erklæret skyldig, så det er vigtigt at holde det in mente.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage