Halo-universet har omsat for over $10 milliarder gennem årene

Master Chief er bare stadig en ikonisk karakter.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-19

Om det er Showtime-serien, tusindvis af solgte stykker merchandise eller bare spillenes kombinerede salgstal, så er Halo fortsat en gigantisk IP, der fylder enormt meget i landskabet. Dette illustreres ret så fint af et bud på den samlede omsætning universet har genereret siden den spæde begyndelse.

En tidligere Business & Franchise Manager hos Microsoft og 343, Lillian Lehman, opdaterede for nylig sin LinkedIn, og påstod herigennem at Halo-universet har genereret for over $10 milliarder fra starten og frem til 2019 - det vil sige at Showtime-showet og Halo Infinite eksempelvis ikke indgår.

Dette er blevet spottet af Timur222, og kort efter blev hele Lehmans profil slettet.

<social>https://twitter.com/bogorad222/status/1357797709370040321</social>

Dette kommer dog på et tidspunkt hvor Halo-serien er i krise. 343 Industries har gennemgået en større fyringsrunde, og masser af veteraner har forladt studiet. Det vides endnu ikke helt hvordan serien fortsætter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage