PlayStation har nu købt Firewalk Studios

Holdet arbejder på et stort Live Service-spil for PlayStation.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-21

Det er efterhånden noget tid siden at Sony afslørede, at de havde påbegyndt et samarbejde med udvikleren Firewalk Studios, som består af veteraner bag Call of Duty, Destiny og Titanfall. De fik dengang til opgave af lave et stort Live Service-produkt eksklusivt til PlayStation-platformen, og det lader til at forholdet mellem de to er vokset tættere med tiden.

For selvom at spillet endnu ikke er blevet offentliggjort helt, så ønsker Sony at "seal the deal". De har afsløret via PlayStation Blog, at de officielt har købt Firewalk Studios for ukendt beløb.

Dermed slutter Firewalk sig officielt til PlayStation-familien, og det er nu ikke så overraskende når nu Sony gjorde præcis det samme med Jade Raymond-studiet Haven.

Vi håber på at de snart fremviser deres første spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage