Diablo IV får en sidste beta i maj måned

Og den inkluderer signifikante ændringer baseret på feedback fra den sidste beta.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-21

Hype-niveauet for Diablo IV stiger og stiger, og Blizzard havde også lovet en lille ekstra gave til de tålmodige spillere. De skuffede ikke, eftersom alle får en mulighed for at prøve spillet en sidste gang inden lanceringen via endnu en beta.

Mere specifikt er det blevet afsløret via Blizzards hjemmeside, at en såkaldt "Slam Test" finder sted på PC, PlayStation og Xbox fra kl. 21 dansk tid d. 12 maj. Den løber kun et par dage, og ideen er at stressteste, eller "slam" spillets servere for at checke at der ikke er nogen problemer på lanceringsdagen d. 6 juni.

Desuden vil denne version byde på signifikante ændringer baseret på den feedback holdet har fået fra den sidste beta. Desværre er det dog sådan, at dit fremskridt ikke går over til det færdige produkt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage