I forbindelse med præsentationen af skuffende salgstal, og et ret negativt ladet investormøde, så påstod adskillige rygter at Ubisoft havde lukket ned for en lang række interne projekter. Vi ved blandt andet at Project Q blev aflyst før det overhovedet var gået i beta.
Det lader dog til at et af disse projekter var bare få uger fra at blive afsløret formelt, og det var angiveligt et Battle Royale-spil baseret på Splinter Cell-licensen. Det er en person der påstår at have været udtaget som tester på projektet, som har udtalt sig om spillet via Reddit, så du bør tage dette med et gran salt.
Angiveligt ville hver kamp bestå af 28 spillere i hold af to, og hver af disse skulle så eliminere "high-value targets" tværs over banen om natten, mens der både er andre hold, og AI-fjender, samtidig. Hvis man døde, så ville man så spawne ind som en lejemorder med målet om at dræbe en anden fjendtlige agent. Lykkedes det, ja så kom man tilbage i kampen.
Det lyder som en relativt innovativ præmis, men få uger før en trailer ville løfte det officielle slør, så lukkede Ubisoft helt ned for projektet, muligvis som en måde at spare omkostninger.
Ville du gerne have spillet det?