Internet-snushanen Superannuation har spottet noget, der hedder Journey Compilation på spiludlejningstjenesten Gamefly. Siden er blevet fjernet igen, og der var tilsyneladende ikke nogen konkrete detaljer om indholdet.
Men eftersom der ikke er noget DLC eller andet til Journey, der ville retfærdiggøre en opsamling, går spekulationerne på, at alle tre af Thatgamecompanys spil kunne være på vej til en fysisk udgivelse i én samling.
Udover Journey har Thatgamecompany også stået bag de roste Flow og Flower, og en sådan opsamling ville bestemt være et attraktivt tilbud for de spillere, der ikke allerede har købt titlerne.
Opdatering: Thatgamecompany har via Twitter bekræftet, at der er tale om en opsamling med de tre spil. Mere vil de dog ikke dele endnu.