Ana de Armas afviser at være den nye Wonder Woman

Hun ønsker at Gadot skal fortsætte.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-26

Skuespillerinden Ana de Armas har været på kometkurs i nogle år, og betragtes nu som en af Hollywoods stærkeste nye stjerner. Lige nu svirrer rygterne om at hun desuden skal overtage for Gal Gadot som Wonder Woman, men det lader umiddelbart ikke til at have noget på sig.

I en ny video fra Wired bliver Armas konfronteret med dette rygte på baggrund af nye Google-søgninger, men hun lader til at foreslå at Gadot fortsætter i rollen:

<social>https://www.youtube.com/watch?v=JUSELxessnU</social>

"Well, I feel like Gal Gadot is doing a great job, so, you know, I think she should keep doing that."

Alt tyder dog på at Gadot ikke kommer til at fortsætte, eftersom at en tredje Wonder Woman-film angiveligt er blevet lukket ned efter James Gunn og Peter Safran overtog.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage