Tango Gameworks har tidligere udtalt, at de ikke vil lade sig definere af en bestemt genre, og det var blandt andet derfor at de udgav både Ghostwire: Tokyo og for nylig Hi-Fi Rush. Det lader igen til at deres næste spil bliver markant anderledes.
De har for nylig slået et jobopslag op, hvor de afslører at de leder efter en Environment Designer der har "Experience in game development with multiplayer".
De afslører ikke yderligere detaljer, eller om dette er indenfor en specifik etableret IP, eller noget helt nyt. Men alt tyder på at multiplayer spiller en rolle, som er første gang for Tango Gameworks.
Glæder du dig til at se mere fra studiet?
<social>https://twitter.com/IdleSloth84_/status/1651201191559217153</social>