Netflix taber en million abonnenter i Spanien efter implementering af nye regler

Er der noget i vejen med Netflix' strategi.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-04-30

Netflix tabte for et års tid siden abonnenter, og kunne ikke fremvise den evige vækst investorer kræver, så de afslørede dengang at de ville slå mere kraftigt ned på såkaldt "kontodeling", hvor abonnenter deler konti med hinanden i stedet for at abonnere separat. Ideen var at få flere aktive abonnenter gennem dette initiativ, men det lader til at have den modsatte effekt for nu.

Om ikke andet kan Business Insider bekræfte, at Netflix indtil videre har mistet over en million abonnenter i Spanien, hvor de er begyndt at slå mere ned, og har implementeret de nye regler omkring abonnering på tjenesten, som vi tidligere har forklaret her på siden.

Denne million tabte abonnenter lader til at være omtrent en femtedel af det samlede antal spanske abonnenter, så det er ret signifikant, og flere siger nu at Netflix bliver nødt til at genoverveje deres strategi.

Det kan naturligvis være at dele af dem der har opsagt vender tilbage i sidste ende, men hvad tror du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage