For noget tid siden blev det afsløret at den efterhånden ret legendariske manuskriptforfatter Damon Lindelof arbejdede på en Star Wars-film, men han forlod projektet tilbage i februar måned. Han blev erstattet af Peaky Blinders-skaber Steven Knight, og det er den film der samler op godt 15 år efter Rise of Skywalker, og byder på et comeback for Daisey Ridleys Rey.
Nu udtaler Lindelof sig om sit exit, og noget tyder på at der har været kurrer på tråden. I et interview med Esquire siger han dette:
"I was in more than talks to join the Star Wars universe. I joined the Star Wars universe and was asked to leave. Will I get back in line outside the club and try to get back in again? Of course. If at first you don't succeed, try and try again. Or again again try, as Yoda would say."
Præcis hvorfor Lindelof blev bedt om at forlade projektet vides ikke, og vi ved ikke om hans film ligeledes var en direkte efterfølger til Rise of Skywalker.