Noah Hawleys Alien-serie har fundet hovedrollen

Sydney Chandler er stjernen i den mystiske serie.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-03

Udover at Fede Alvarez er ved at lave en ny Alien-film, så arbejder Noah Hawley, den mesterlige manuskriptforfatter og instruktør bag blandt andet Fargo og Legion på en serie baseret på Alien ovre hos FX, en serie han siger er helt fjernet fra Ripley-karakteren, og som sjovt nok foregår på Jorden.

Det er nu blevet afsløret via IGN, at det bliver Sydney Chandler der skal spille den centrale hovedrolle. Hun er kendt for at have medvirket i Pistol og i Sugar sammen med Colin Farrell.

Angiveligt foregår serien ude i fremtiden, og vil portrættere et udbrud af Aliens der ikke er isoleret i rummet eller på en fjern planet. Hawley har tidligere sagt dette:

"The alien stories are always trapped... Trapped in a prison, trapped in a space ship. I thought it would be interesting to open it up a little so that the stakes of 'What happens if you can't contain it?' are more immediate."

Det vides ikke hvornår produktionen starter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage