PlayStations Live Service-spil kommer ikke nødvendigvis til PC

Det lader til at Sony træffer beslutning på en case-by-case.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-08

Tidligere har Sony insinueret at PC-platformen vil blive en afgørende komponent, når de lige om lidt vil begynde at udgive et hav af Live Service-titler, eftersom en kombination af platforme kan medvirke til et sundere antal aktive spillere.

Men det lader ikke til at det helt er tilfældet længere, og PlayStation Studios-chef Hermen Hulst er nu mere forsigtig i forhold til at love en PC-lancering af samtlige af de her kommende, hemmelige spil. Han siger dette til GamesIndustry:

"We have made significant progress delivering games on PC in recent years, so where it makes sense for the game and the studio, it's a great option to have. But it's a decision that we will make for each individual game."

Udover The Last of Us Multiplayer er samtlige af disse titler omsvøbt af mystik, men vi går ud fra at nogle af dem fremvises her inden længe.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage