Hogwarts Legacy-udvikler arbejder på ukendt AAA-spil

Men vi er da enige om at det er en efterfølger, ikke?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-08

Hogwarts Legacy er Warner Bros' mest succesfulde spillancering nogensinde, og har rundet $1 milliard i omsætning. Derfor er det vist kun logisk at udvikler Avalanche er blevet sat til at lave en efterfølger.

Og noget tyder på at arbejdet allerede er gået i gang. Det fremgår i et nyt jobopslag, at studiet allerede leder efter ansatte. Og ikke bare det, hvert af de nye opslag afslører at studiet arbejder aktivt på "an unannounced AAA console title."

De fleste kan vist blive enige om at dette efter al sandsynlighed er en direkte efterfølger til Hogwarts Legacy, men vi ved det naturligvis ikke helt med sikkerhed.

Hvad ønsker du at se fra efterfølgeren, der uden tvivl er på vej?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage