Rygte: Et stort Star Wars-strategispil er på vej fra kendt udvikler

Se det lyder ret spændende, ikke sandt?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-10

Der er en række forskellige spændende Star Wars-projekter på vej. Respawn arbejder på et tredje Jedi-spil (tror vi), Amy Hennig laver et med Skydance og også Massive ovre hos Ubisoft er så småt ved at gå igang. Men der er åbenbart et til, og det er lidt anderledes.

Andy Robinson fra VGC har nemlig meldt ud via Twitter, at vi ikke kommer til at vente alt for længe før et stort Star Wars-strategispil afsløres, og det kommer åbenbart fra et stort studie.

<social>https://twitter.com/AndyPlaytonic/status/1654096181222338565</social>
<social>https://twitter.com/AndyPlaytonic/status/1654096904009949186</social>

Om hvorvidt det er en efterfølger til Empire at War vides ikke, men det spil var i sig selv ret populært, og det er omtrent 16 år siden at det udkom.

Hvad ønsker du at se?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage