Rygte: Nintendo arbejder på adskillige Mario-spil lige nu

Baseball, et Thousand Year Door remaster og et nyt 2D-eventyr, blandt andet.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-10

Switch-konsollen er måske ved at gå ind i sit efterår, og The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom betragtes af mange som konsollens sidste tur i manegen. Naturligvis er der også spil som Pikmin 4 efterfølgende, men der er også måske også andet ude i horisonten.

Den veletablerede insider Zippo har delt et nyt detaljeret indlæg via hans blog, og her bekræfter han at der er adskillige Mario-spil under udvikling internt hos Nintendo, og at flere af disse praktisk talt er færdige.

Det lader til at vi kan forvente os to sportsspil, et baseret på baseball og det andet på olympiaden. Desuden er et remaster af Paper Mario 2: The Thousand Year Door også på vej, og et nyt stort 2D Mario-eventyr er også under udvikling.

Zippo nævner ikke noget om et stort 3D Mario-spil, som umiddelbart er det som rigtig mange venter spændt på, men det er da godt at vide at der er mere på vej.

Hvad glæder du dig til?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage