Microsoft har tidligere slået fast, at de i flere omgange har kigget på at lave en slags håndholdt konsol, men naturligvis gør maskiner som den kommende Logitech G Cloud og måske særligt den nye Asus ROG Ally, at de ikke rigtig behøver.
Lige meget hvad har Microsoft fejret afsløringen, og den snarlige lancering af ROG Ally ovre via Xbox Wire, og her refererer de til maskinen som en "Game Pass Portable". Det er den samme beskrivelse de har brugt når de har talt om en Xbox-håndholdt en gang ude i fremtiden.
Naturligvis udelukker det ikke at Microsoft en dag selv går efter det, men noget tyder på at de vil arbejde videre med den såkaldte "Keystone" først, som er en billig lille Chromecast-lignende modtagerenhed, som sidder i fjernsynet, og giver adgang til Game Pass derfra.
Ville du investere i en dedikeret Xbox-håndholdt?