Elden Ring: Shadow of the Erdtree kommer måske først efter marts 2024

Ventetiden kan ende med at blive lang...
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-14

Tidligere på året afslørede FromSoftware langt om længe at de arbejder på en større udvidelse til Elden Ring ved navn Shadow of the Erdtree, men denne afsløring skete ved hjælp af et enkelt stilbillede, og der var heller ingen konkrete detaljer.

Og det kan skyldes at der altså er en god portion ventetid endnu. Om ikke andet har FromSoftware-ejerne i Japan, Kadokawa kommenteret på Elden Ring i deres seneste finansbriefing, og her kommenterede de primært på de projekter der udkommer frem imod udgangen af det nuværende finansår, der rækker frem til d. 31 marts 2024.

Men Kadokawa nævner ikke Shadow of the Erdtree overhovedet, men har placeret udvidelsen under "medium to long-term direction", altså projekter der styres uden for det nuværende finansår.

Så de regner altså ikke med at udvidelsen er klar før efter d. 31 marts 2024.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage