PlayStation-partner Deviation Games er blevet ramt af fyringsrunde

Det er selvom at de får økonomisk støtte fra Sony.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2023-05-15

For noget tid siden afslørede PlayStation at de har indgået i et eksklusivt samarbejde med studiet Deviation Games, og de har i en rum tid arbejdet på et platformeksklusivt spil, som vi ikke ved særlig meget om.

Studiet er grundlagt af veteraner fra blandt andet Treyarch, mere specifikt Dave Anthony og Jason Blundell, men til trods for at de får økonomisk støtte gennem det her samarbejde, så er de blevet ramt af fyringer.

Det er blevet afsløret af brugere på ResetEra, der har spottet fyringerne på LinkedIn. Vi snakker roller som Associate Producer, Technical Combat and Encounter Designer og Software Engineer, ret essentielle roller.

Det er ikke til at vide hvorfor, men spørgsmålet er om projektet er i fare i skrivende stund.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage